Julie Celina

Julie Celina maler for at vise den skønhed hun finder i diversitet, og lader diversiteten af både planter og mennesker skinne gennem hendes kunst. Julie Celina maler primært oliemalerier i en figurativ impressionistisk stil, men hun elsker også fra tid til anden at eksperimentere og lege med forskellige kunstmaterialer for at træne de kreative muskler. Det var i ét af disse kreative eskapader, at Julie Celina forelskede sig i oliepasteller og skabte en hel serie af skønne, minimalistiske blomstervaser. Oliepastel værkerne er meget anderledes fra de andre værker Julie Celina normalt laver, men for hende repræsenterer de glæde, kærlighed og frihed til at lege. En karriere som billedkunstner har altid virket oplagt, men hun valgte alligevel spontant at læse en bachelor i antropologi på Aarhus universitet, da hun med et blev forelsket i faget. Det viste sig senere at antropologi alligevel ikke var det perfekte match, for selvom hun elskede at lære om kulturer fra nær og fjern, så gik hun i stå ved hver eksamen og fik en enorm trang til at male om de mennesker, hun havde lært om istedet. Efter Julie Celina havde afsluttet hendes uddannelse på universitet stod det soleklart for hende, hun skulle forfølge hendes drøm om at være kunstner. Hun har dog ikke på noget tidspunkt fortrudt hendes sidesping på universitetet, da hun nu står med en uendelig inspirationskilde til hendes kunst gennem antropologien.
×