Tag Archives: stil

Farver skal der til for en smart bolig

Efter en mørk og kold vinter, trænger din bolig måske til noget farve. Boligen påvirker dig og dit humør, og det er vigtigt, at du får energi af at være der. Den energi kan du få i dit farvevalg. Farvepåvirkning er meget forskellig fra person til person, så når du skal vælge farver til din bolig, er det en god idé, at gå efter de farver du selv og familien kan lide frem for, hvad der er mode og trend i øjeblikket.

Farverne kan noget forskelligt

Farver har en psykologisk og fysisk påvirkning på os. Gør dig derfor klart, hvad du skal bruge farven til, før du begynder at male – i hvilket rum vil farven passe bedst? Rød er en energisk farve, der udstråler sensualitet og kærlighed, hvorimod gul signalerer livsglæde og optimisme. Den blå står for tryghed og tillid, mens grøn giver håb, frihed og fred. Ind i mellem de stærke primære farver findes en masse nuancer, som du kan blande dig frem til. Du kan med fordel holde farvernes påvirkning for øje, når du finder frem til dit personlige udtryk.

Tænk også i småt

Hvis du ikke er klar til at kaste dig ud i den helt store farveindretning, kan farver i tilbehør også være med til at sætte et præg på boligen. En sofapude, service eller en lampe i en karakteristisk pangfarve sender et signal om din smag og stil, samtidigt med at den giver din bolig et friskt pift.

Share