
Mørklægningsgardin (Foto: Fisher-Danmark.dk)
De lyse sommernætter i Skandinavien er noget af det bedste der findes. Man kan sidde længe ude med sine gæster og både morgen og aften bliver man kompenseret for den mørke vinter. For de fleste er den lyse tid, den skønneste tid på året. Med mindre altså, at de lyse nætter ødelægger nattesøvnen. På en hverdagsaften, hvor man skal op på arbejde næste dag, kan det være meget generende at ligge vågen til den lyse aftenhimmel og igen blive vækket få timer senere, når solen står op, mens det stadig er nat. Men hvordan kan man beskytte sin nattesøvn, så man kan nyde sommeren sammen med alle andre?
Gardinet som skaber mørke
Almindelige gardiner formår ikke at lukke lyset helt ude. Og er man lysfølsom, reagerer kroppen med det samme, når lys-partiklerne får banet sig vej ind gennem gardinets sider eller vævning. For at skabe totalt mørke er det nødvendigt med et mørklægningsgardin. De fleste forbinder mørklægningsgardinet med uhyggelige tider fra anden verdenskrig, men i dag tjener gardinet et positivt formål, nemlig at holde lyset ude og sikre trætte menneskers nattesøvn. Derfor er det moderne mørklægningsgardin lavet i lækre materialer og designet som et almindeligt gardin, som nemt falder i et med rummet. Gå sommeren i møde frisk og veludhvilet.



